Rejseforslag > Familieferie i Vietnam
Familieferie i Vietnam
15 dage fra 22.000 DKK /person
IVFA
Vietnam er et godt sted at rejse med børn.
I denne komplette familierejse kommer I både til hovedstaden Hanoi, bjergene i Sapa, på minicruise i Lan Ha Bay og strandferie i Hoi An.
Vi har lavet et miks af dage med indhold og dage I disponerer over, så aktivitetsniveauet kan afpasses til lige præcis til den type familieferie der passer på jeres familie.
Når du rejser med børn i Vietnam, betyder indkvarteringen lidt ekstra. Derfor har vi i denne familierejse valgt hoteller med pool eller kort vej til stranden.
Bemærk: Alle skræddersyede rejser med ”Vietnam by Topas” er inkl. transfer til/fra lufthavn og v. afvikling af dagsture.
Oftest afholdes aktiviteter med egen privat guide.
Vi tilbyder endvidere 24/7 support fra vores kontor i Hanoi, Vietnam under hele rejsen.
Forslag til rejseprogram
- Dag 2: Transfer fra Hanoi lufthavn til dit Hotel i Hanoi
Dag 2: Hanoi
Vietnams hovedstad byder på mange historiske, kulturelle og religiøse seværdigheder. Tag en god gåtur rundt i byen og ser det pulserende byliv og de mange historiske bygninger. Besøg det kendte Ho Chi Minh Mausoleum, Ho Chi Minh’s bolig, Den etbenede pagode og Litteraturtemplet. Aftensmaden kan serveres fra et af de mange gadekøkkener.
Oplevelser inkluderet
Ankomst til Hanoi - cyclotur rundt i byen
Midt på eftermiddagen venter en guidet cyclotur rundt i Old Quarters livlige smalle gader. Lær om de lokales liv og om gaderne, der alle har navne efter den vare der produceres eller sælges der.
- Dag 3: Transfer fra dit hotel i Hanoi til landsbyen Ky Son
Dag 3 - 4: Ky Son
Turen går nu til landsbyen Ky Son, 70 km fra Hanoi. Jeres værter tager sig af jer, med afslappende urtebad, kokkeskole og tilbedelse af Buddha. Kom med på guidet cykeltur til den historiske landsby Duong Lam, og besøg lokale markeder.
Oplevelser inkluderet
Moon Garden Familietur
Inkluderer urtebad, kokkeskole, cykeltur, marked, mulighed for fiskeri og mere...
Hotel inkluderet
Moon Garden Homestay ★ ★ ★
- Morgenmad, frokost & aftensmad inkluderet
- Dag 5: Transfer fra Ky Son til Sapa, Topas Ecolodge
Dag 5: Topas Ecolodge, Sapa
Tidligt om morgenen vil Topas Mountain Express samle dig op på hotellet i Hanoi, og så er der afgang mod Topas Eco lodge. Vi checker ind på lodgen for straks derefter at tage en tur ud i nabo landsbyen.
Turen starter fra Topas Ecolodge. Vi går på en stille vej med en fantastisk udsigt ud over risterrassen nedenfor. Herefter foretager vi en let opstigning til landsbyen Lech. I vil besøge et lokalt hus, møde de venlige Red Dao-værter og opleve deres daglige livsstil. De Røde Dao kvinder får, den dag idag, deres hår og øjenbryn barberet som deres forfædre og bærer meget farverige dragter. Red Dao folket er berømte for smukke håndlavede broderier og kurvefletning. Senere kan I besøge landsbyens skole og lære om uddannelse og skolesystem i de nordlige bjerge i Vietnam. På vej tilbage til Topas Ecolodge går I på små stier forbi risterrasser og krydser en hængebro. Jeres guide vil forklare om de lokale bønders interessante dyrkningskultur.
Vi overnatter på Topas Ecolodge.
Hotel inkluderet
Topas Ecolodge ★ ★ ★ ★ ★
- Morgenmad, frokost & aftensmad inkluderet
Dag 6: Topas Ecolodge, Sapa
På denne tur tager vi til den fjerneste del af Sapa-området for at møde nogle af de etniske minoritetsgrupper, der bor i bjergene. Vi spiser frokost i en afsidesliggende smuk landsby befolket af Red Dao-minoriteten.
Vi vil begynde turen med en korte køretur ind i Hoang Lien National Park. Vi er nu “uden for alfarvej”, hvor der bydes på en smuk udsigt over høje bjerge, vandfald og dybe dale. Vandrestien vil føre os til Red Dao-landsbyen Nam Nhiu. Her vil du møde landsbyboerne, besøge deres hjem og lære om deres daglige liv som landmænd. Udenfor landsbyen forvandles stien til en lille jordsti og snart åbenbares en vidunderlige udsigt over dalen med bambushytter, som bruges af lokale bønder som overnatningssted i høstsæsonen. Efter at have passeret risterrasserne og en flod fortsætter stien til den charmerende landsby, Nam Cang. Frokost serveres på en lokal restauration i byen.
Landsbyen Nam Cang ligger i den fjerneste ende af Sapa-dalen, og de røde Dao-kvinder bærer nogle af de mest farverige og forskelligartede klædningsdragetr af alle Vietnams etniske grupper. Red Dao er også berømte for urtebad, lokal medicin og broderi. Sammen med din guide vil du udforske landsbyen og lære, hvordan de lokale landsbyboere laver skrivepapir af ris, sølvsmykker og farverige broderier. Vi returnerer til Topas Ecolodge sidst på dagen, så vi kan nå et dyp i poolen og en ”Sundowner” på terrassen mens solen går ned over bjergene.
Sværhedsgrad: Moderat 7,1 km vandring/ 3 – 3,5 timer; 2 timers kørsel; 1 time til frokost.
Oplevelser inkluderet
Vandring omkring Topas Ecolodge
Hotel inkluderet
Topas Ecolodge ★ ★ ★ ★ ★
- Morgenmad & frokost inkluderet
Dag 7: Sapa
Topas Ecolodge – her er skønt at være, så måske er det bare det du skal – nyde stedets faciliteter, pool med udsigt over bjergene, spa afdeling, slappe af med en bog eller gå lidt rundt i omegnen, hvor der er rigeligt at se på.
Du kan også tage shuttlebussen til Sapa, den nærmeste større by og et center for turister og lokale i området. Det er også muligt at tage på en halvdags tur til det højeste bjerg i Indokina, Mt. Fansipan (3.143 m.o.h.) med en nyanlagt kabelbane (tilkøb).
Vil du lidt længere omkring, har du mulighed for at leje en af lodgens gode mountainbikes. Ønsker du endnu en guided vandre- eller cykeltur ud i bjergene, så kan dette arrangeres.
Oplevelser inkluderet
Rolig dag på
Topas Ecolodge
Dagen på Topas Ecolodge råder I selv over. Og kan dermed nyde de fredelige omgivelser på bjergets top i jeres eget tempo.
Hotel inkluderet
Topas Ecolodge ★ ★ ★ ★ ★
- Morgenmad inkluderet
- Dag 8: Transfer fra Topas Ecolodge til dit hotel i Hanoi
Dag 8: Sapa - Hanoi
Formiddagen er til ren afslapning på Topas Ecolodge, inden det midt på eftermiddagen er tid til at returner til Hanoi med Topas Mountain express. I ankommer til Hanoi sidst på dagen, så der er tid til at gå ud i byens gader til en god middag.
Oplevelser inkluderet
Fra Sapa til Hanoi
Topas Mountain Express kører fra Sapa kl. 14 og fra Topas Ecolodge kl. 15 og bringer dig direkte til hotellet i Hanoi.
- Dag 9: Transfer fra dit hotel i Hanoi til Halong bugten
Dag 9: Halong-bugten
Lan Ha-bugten er nabo til den mere kendte, og overfyldte, Halong-bugt. I Lan Ha har du samme imponerende natur, men deler pladsen med færre mennesker.
Oplevelser inkluderet
Krydstogt i
Lan Ha-bugten
Overnatning inkluderet
La Pinta Cruise ★ ★ ★ ★ ★
- Morgenmad, frokost & aftensmad inkluderet
- Dag 10: Transfer fra Halong bugten til Hanoi lufthavn / fly til Hoi An / Transfer fra lufthavn til dit hotel i Hoi An
Dag 10: Halong - Hoi An
Oplevelser inkluderet
Fra Lan Ha til Hoi An
Du køres til lufthavnen i Hanoi, hvorfra du flyves til Da Nang, og køres til dit hotel i Hoi An.
Hotel inkluderet
Hoi An Garden Villa ★ ★ ★
Hotellet tilbyder desuden cykler så man kan tage på oplevelse i byen, der er cirka 10 minutters cykling til byens centrum. ...
- Morgenmad og frokost inkluderet.
Dag 11: Hoi An
I Hoi An er der rigeligt at se på. Den gamle by er gennemskåret af kanaler og du kan overalt finde spor fra de mange handelsfolk, der i århundreder har besøg byen. Med de mange interessante bygninger fra de forskellige epoker er det naturligt at byen har status som Unesco verdenskulturarv.
Oplevelser inkluderet
Lanternetur i Hoi An
Hotel inkluderet
Hoi An Garden Villa ★ ★ ★
Hotellet tilbyder desuden cykler så man kan tage på oplevelse i byen, der er cirka 10 minutters cykling til byens centrum. ...
- Morgenmad og frokost inkluderet.
Dag 12 - 13: Hoi An
Oplevelser inkluderet
Hoi An på egen hånd
Med flotte bygninger fra de forskellige epoker er det naturligt at byen har status som UNESCO-verdenskulturarv.
Hotel inkluderet
Hoi An Garden Villa ★ ★ ★
Hotellet tilbyder desuden cykler så man kan tage på oplevelse i byen, der er cirka 10 minutters cykling til byens centrum. ...
- Morgenmad inkluderet begge dage.
- Dag 14: Transfer fra dit hotel i Hoi An til Da Nang – Hoi An lufthavn / indenrigslfy til Hanoi / fly videre til Danmark
Dag 14: Da Nang
Da Nang
Din hjemrejse er fra Da Nang lufthavn, kun en times kørsel fra Hoi An, og du kan bruge dagen på at få de sidste oplevelser med, inden chaufføren kører dig til lufthavnen.
- Morgenmad inkluderet
Dag 15: Hjemkomst
Hjemkomst Danmark
- Måltider & snacks serveres på oversøiske flyvninger

Familieferie i Vietnam
15 dage fra 22.000 DKK /person
Prisen inkluderer
- Kajak og bambusbåd
- Leje af cykel og hjelm
- Cyclotur
- Indenrigs flybillet Hanoi-Danang (økonmiklasse)
- Flyrejse København - Vietnam t/r
- Al lokal transport i privat bil med chauffør med mindre andet er angivet
- Lokal engelsktalende guide på udflugter
- Sim-kort og telefonhotline til lokal Topas ansat i Vietnam under hele rejsen
- Alle overnatninger i delt dobbeltværelse
- Måltider som beskrevet i dagsprogrammet
- Adgangsgebyrer på alle inkluderede udflugter
- Lufthavnsskatter og afgifter
- Bidrag til rejsegarantifonden
Prisen inkluderer ikke
- Lommepenge og udgifter til drikkevarer
- Udgifter til ikke inkluderede måltider (ca. USD 5-15 pr. måltid)
- Visum (ikke obligatorisk, hvis ophold i Vietnam er mindre end 45 dage)
- Rejseforsikring og evt. afbestillingsforsikring
- Drikkepenge til lokale guider/portere/chauffører