RUNDREJSE I VIETNAM

VÆLG DEN REJSE DER PASSER BEDST TIL DIG

Vietnam har det hele – betagende natur, venlig befolkning, velsmagende mad og en indholdsrig historie. Når vi skræddersyr en rundrejse i Vietnam, bruger vi vores mange lokale ansattes viden om landet til at få skræddersyet den Vietnamrejse der præcis passer til dig.

Vietnam activity overview

Rundrejse i Vietnam

Vietnam er et meget langstrakt land, som strækker sig mere end 1600 km fra syd til nord.

Når vi skræddersyr en rundrejse deler vi normalt landet op i 3 regioner, Nord-, Central- og Sydvietnam. Disse 3 regioner kan du også genfinde når vi taler om vejret i Vietnam.
På kortet ved siden af kan du se de større byer i hver region, og nogle af de aktiviteter som du typisk vil opleve på en rejse i hver region.

Rejsens længde

På en rundrejse i kortere tid end 2 uger anbefaler vi, at du nøjes med højest 2 regioner. Rejser du længere tid kan du vælge 2 regioner og have god tid til fordybelse, eller alle 3 og stadig have så god tid at du ikke føler du skal skynde dig.

De 3 dele af Vietnam

Hver region har sine egne highlights, som kan indgå i planlægningen af din rundrejse. Men derudover bør du også overveje hvor aktiv du ønsker at være og om rejsen skal slutte af med en længere periode ved stranden.

Det lokale

Uanset hvilken del af Vietnam du besøger, vil du altid komme tæt på de lokale når du rejser med Topas. Vores lange historie i landet, og mange lokale ansatte gør, at vi kender til steder hvor få turister kommer.

Lufthavne

De store lufthavne med gode udenrigsforbindelser er Hanoi, Ho Chi Minh City og Danang.

Hvad skal man opleve i Nordvietnam?

Hanoi er Vietnams hovedstad, og byens historie går mere end 1000 år tilbage i tiden. Når du besøger Hanoi er Old Quarter et must, og vi vælger normalt hoteller som ligger i selv Old Quarter og kort afstand fra Hoan Kiem søen. Du kan læse om flere af Hanois Highlights her.

Hanoi er forbindelsesbyen til flere af de store oplevelser i Vietnam, så derfor indgår Hanoi på langt de fleste af vores rejser.

Sapa

Nord for Hanoi, på grænsen til Kina, ligger bjergene med den kendte by Sapa og Indokinas højeste bjerg Fansipan og de mange farverige etniske minoriteter. I rolige omgivelser lidt væk fra Sapa by ligger Topas Ecolodge, der er med på National Geographics liste over “Unique lodges of the world”. Her kommer du helt tæt på de etniske minoriteter der lever i bjergene. Dette område er ideelt til vandring og længere cykelture, så du kommer ud hvor kun de lokale kommer.

Halong Bugten

Øst for Hanoi ligger Halong Bugten der er på listen over UNESCO World Heritage Sites. De tusindvis af grønne kalkstensøer med stejle sider gør dette område til et naturmæssigt vidunder. Området udgøres af de tre bugter Halong, Lan Ha og Bai Tu Long. I Halong regionen kan du nyde naturen fra skib eller kajak, eller gå i land på øen Cat Ba.

Ninh Binh

Syd for Hanoi ligger området Ninh Binh, der også er kendt som Tørre Halong, da kalkstensbjergene rejser sig mod himlen på samme storslåede vis, men har i Ninh Binh er der marker og floder mellem “øerne”. Området er oplagt til cykeludflugter og ture i robåd.

Hvor lang tid skal man bruge i Nordvietnam?

Vi anbefaler at du bruger mindst 1 uge på at se den nordlige del af Vietnam. Hvis du har f.eks. 2 nætter i Hanoi, 3 nætter i Sapa og 2 nætter i enten Halong eller Ninh Binh, har du tid til at opleve noget når du er på destinationen, men får samtidig også set et varieret udsnit af Vietnam

Northern Vietnam Acitivity overview
Central Vietnam Activity

Hvad skal man opleve i Centralvietnam?

I det central Vietnam finder du både verdens største grotte Son Doong, den UNESCO beskyttede by Hoi An, den tidligere hovedstad Hue og den Demilitariserede Zone fra Vietnamkrigen.

Hoi An

Centralvietnam og i særdeleshed Hoi An er en populær afslutning på en aktiv ferie i Vietnam. På denne del af Vietnams østkyst finder du endeløse hvide sandstrande.

Når du er i Hoi An anbefaler vi en guidet cykeltur til de nærliggende landsbyer. Dygtige snedkere, bambusbådebyggere, grøntsagsavlere m.m. kommer du nemmest ud til på cykel.

Den 14. i hver månecyklus afholdes der Lanternefestival, hvor byens forretningsdrivende slukker for det elektriske lys og udelukkende bruger lanterne.

Hue

Den tidligere hovedstad og kejserby Hue med sine mange pagoder og templer er også et besøg værd når du er i det centrale Vietnam.

Hue Festival er en ugelang festival der afholdes hvert andet år i maj-juni, for at mindes og ære de kulturelle og historiske værdier i Hue.

Vil du dykke ned i den lidt mere dystre historie er Hue også et godt udgangspunkt, da du herfra kan komme på guidet tur til den Demilitariserede Zone og Vinh Moc tunnellerne.

Dong Hoi

Byen Dong Hoi er udgangspunktet hvis du vil med på grotteoplevelser ud over det sædvanlige. Verdens største grotte Son Doong ligger i Phong Nha-Ke Bang Nationalpark. Grotten blev først officielt udforsket i 2009, og er en del af et stort grotte kompleks som menes at have mere end 200 km underjordiske gange.  Det mest tilgængelige hulesystem Tu Lan kan besøges på både 1 og flerdages ture.

Hvor lang tid skal man bruge i Centralvietnam?

Vi anbefaler at du bruger op til en uge i denne region i Vietnam, selvfølgelig afhængig af hvor mange dage du ønsker at være ved stranden.

Hvad skal man opleve i Sydvietnam?

I det sydlige Vietnam finder du det omfangsrige og frodige Mekong Delta og storbyen Ho Chi Minh City, en by som udvikler sig hurtigere end hovedstaden Hanoi.
Derudover byder regionen også på bjerge, nationalparker og ikke mindst strande ved Nha Trang, Phan Thiet og Phu Quoc.

Mekong Delta

Det frodige Mekong Delta er et patchwork af frugtplantager, rismarker og floder. Her høstes ris 3 gange om året takket være det frodige klima, og byder også på et imponerende rigt udvalg af frugter. Vi anbefaler at du tager mindst én overnatning ude i deltaet, så du kan opleve de lokales liv på og omkring floderne.

Ho Chi Minh City

Storbyen Ho Chi Minh City (Saigon) rummer både historiske seværdigheder, som f.eks. Genforeningspaladset og Krigsmuseet, og et moderne byliv med barer og restauranter placeret på toppen af højhusene med udsigt over byen.
Lidt udenfor byen ligger Cu Chi tunnellerne som fremviser et dystert minde fra en nær fortid.

Cat Tien Nationalpark

Nationalparken Cat Tien ligger øst for HCMC og huser et rigt dyreliv og fine muligheder for lange vandreture ind i junglen. På kanten af junglen kan du bo i Ta Lai Longhouse der er et traditionelt langhus bygget i forbindelse med et Danida projekt.

Dalat

Fortsætter du mod øst fra Cat Tien kommer du op i højden til den franskbyggede bjergby Dalat. Her er der lidt køligere end ellers i Sydvietnam, da byen ligger i 1500 meters højde. Byen er Vietnams romantiske hovedsæde, da mange rejser hertil på bryllupsrejse.

Strande

Vil du slutte ferien i Vietnam af med tid på stranden eller vandaktiviteter, som f.eks. snorkling, kan du vælge kystbyerne Nha Trang eller Phan Thiet, eller lægge turen forbi øen Phu Quoc

South Vietnam Activity

Hvilken transportform skal man vælge i Vietnam?

Når du rejser med Topas i Vietnam kan vi arrangere transporten rundt i landet, så den passer præcis til dine ønsker. Uanset om du mest til effektiv privat transport eller offentlig transport, med den charme der er forbundet med det, sørger vi altid for transporten hele vejen rundt på din rejse.

Mellem de 3 regioner er den hurtigste måde at flyve. Men mange rejsende vælger også at tage nattoget mellem Hanoi og Dong Hoi/Danang. Her kan du bruge natten på at flytte dig, mens du sover i en seng i en af togets 4-sengs kupéer.

Indenfor den enkelte region vælger vi normalt transport med privat bil eller minibus, da vi så kan sikre, at du som rejsende kommer hele vejen mellem dine destinationer med mindst muligt rejsetid og bøvl. Men offentlig transport i form af bus og tog kan selvfølgelig også arrangeres. Uanset valg, skal du være opmærksom på at gennemsnitshastigheden ikke er så høj som du kender fra Danmark, så transporttiderne kan være noget højere end man umiddelbart forventer.

Hvilke aktiviteter og udflugter skal der indgå på din tur til Vietnam?

En stor del af det at rejse handler om at møde de lokale der hvor de bor.
Vores mange lokale ansatte i Vietnam, både på vores lodges og kontorer samt vores guider, sikrer at vi kan tage dig med til steder hvor få andre turister kommer.

Hvilke guider bruger Topas?

På udflugter bruger vi lokale engelsktalende guider. I bjergene i Sapa er vores guider bønder fra de lokale etniske minoriteter. Deres viden om lokalområdet er unik, og de kan tage dig med helt tæt på lokalbefolkningen, da de færdes i deres eget hjemområde.

Hvilken mad spiser man i Vietnam?

Det vietnamesiske køkken er verdensberømt for sine frisklavede og velsmagende retter. Uanset hvorhen du rejser i Vietnam har du mulighed for at spise lokal mad. Gå efter de steder hvor der sidder mange lokale, også selv om indretningen ikke ligner en klassisk restaurant.

Vandring og cykling

Den aller bedste måde at komme helt tæt på lokalbefolkningen er ved at bevæge sig til fods eller på cykel. Derfor vil vores udflugter ofte foregå til fods eller på cykel. Længden og sværhedsgraden er du selv med til at bestemme.