FAKTA OM VIETNAM
Alt du skal vide om Vietnam
Med sin beliggenhed i det sydøstlige Asien er Vietnam kendt for sine mange strande, smagfulde madkultur og rige historie.
Generelle fakta om Vietnam
Landets størrelse
Med over 99 millioner indbyggere er Vietnam det 15. største land målt på indbyggertal – Og det på trods af at dets areal “kun” udgør ca. 331,000 km² svarende til det 67. største land mål på areal.
Tidsforskel
Rejser du til Vietnam skal du være forberedt på en tidsforskel på hhv. +5 timer, når der er sommertid i Danmark, og +6 timer ved vintertid.
Valuta
I Vietnam bruges der som udgangspunkt Vietnamesiske Dong (VND), men det er også muligt at anvende amerikansk dollars (USD) på udvalgte steder og hoteller. 1 DKK svarer cirka til 3496 VND (August 2023).
Flag
Det vietnamesiske flag består af en 5-takket stjerne, som symboliserer bonden, soldaten, artisten, lægen og arbejderen. Det blev første gang taget i brug i Nordvietnam den 30. november 1955, og senere nationalflag ved genforeningen med Sydvietnam den 2. juli 1976.
Fakta om Vietnam
- Valuta: Vietnamesiske Dong (VND)
- Indbyggertal: Ca. 99 millioner
- Landestørrelse: Ca. 331,000 km²
- Sprog: Vietnamesisk, samt lokale sprog i minoritetslandbyerne.
- Tidszone: 5 timer foran ved dansk sommertid, 6 timer foran ved dansk vintertid
- Hovedstad: Hanoi (Indbyggertal: 8,435,700)
- Religion:Landet har religionsfrihed, men størstedelen er buddhister
Visum til Vietnam
Som dansk statsborger kan du opholde dig visumfrit i Vietnam i maks 45 dage (indrejsedato og udrejsedato inkluderet). Hvis du planlægger at opholde dig i Vietnam udover de 45 dage, skal du søge visum før afrejse ved den vietnamesiske ambassade. Dit danske pas skal desuden være gyldigt i mindst 6 måneder ved indrejse. Danske forlængede pas anerkendes til ind- og udrejse, men danske nødpas (provisoriske pas) anerkendes kun ved udrejse. Du kan læse mere om indrejseregler i Vietnam på Udenrigsministerets hjemmeside.
Vietnam - Geografi
Med en størrelse på omtrent 331,000 km² er Vietnams landeareal cirka 7,5 gange større end Danmarks. Landet er langt og smalt med en lang kyststrækning mod øst og Det Sydkinesiske Hav, hvor de mange velbesøgte strande er beliggende. Mod nord grænser Vietnam op til Kina, mens Laos og Cambodja er nabolandene mod vest.
Landet bliver typisk opdelt i tre regioner: Nordvietnam, Centralvietnam og Sydvietnam. I nord finder man bl.a. hovedstaden Hanoi, samt Sapa-området kendt for sine mange rismarker. I det centrale Vietnam ligger byer som Hoi An og Hue, mens man i syd kan besøge Ho Chi Minh City (også kendt som Saigon). Har du brug for et visuelt overblik, kan du finde et kort over Vietnam her.
Vejret i Vietnam
Grundet den store afstand fra nord til syd er vejret i Vietnam meget varieret afhængig af, hvor du befinder dig. Den store klimamæssige diversitet betyder dog også, at der ikke er noget dårligt tidspunkt at rejse til Vietnam, da man altid kan finde områder med et behageligt klima. Vietnam har både subtropisk og tropisk klima, hvorfor du i nord kan opleve bjerge med snetoppe, mens du i syd vil blive mødt af et væsentligt varmere klima. Du kan læse mere om vejret i de enkelte regioner og storbyer, i vores guide ‘Vejret i Vietnam‘.
Madkulturen i Vietnam
Det vietnamesiske køkken er kendt for sin friske og smagfulde mad, hvor hovedelementerne er friske urter og grøntsager, risnudler, fiskesauce og krydderier. Nogle af de mest berømte vietnamesiske specialiteter er nuddelsuppen Pho og sandwichen Banh Mi. Du kan smage på den vietnamesiske madkultur på både hoteller og restauranter, men Vietnam er også særlig kendt for sit rige gadekøkken, som giver en autentisk oplevelse. Vær dog obs på hygiejneforholdene, når du skal vælge mellem de mere autentiske spisesteder. Vi vil desuden anbefale dig at købe vand på flaske og undgå isterninger og vand fra hanen. Du kan læse flere af vores fødevareanbefalinger her.
Kultur og traditioner
Den vietnamesiske kultur er en fascinerende blanding af kinesiske, franske og indfødte traditioner. Familien spiller en central rolle i kulturen og den ældre generation behandles med stor respekt. Kulturen bærer desuden præg af en stor høflighed og ydmyghed, som blandt andet kommer til udtryk ved en høflig bordetikette, hvor man venter indtil gæsten eller den ældste person har taget første bid.
Hvis du har planer om at besøge vietnamesiske templer eller helligdomme, er det vigtigt at du udviser stor respekt. Dæk dine skuldre og knæ, tag skoene af og tal lavmælt, så du ikke forstyrrer andre gæster eller cermonier. Der vil normalt være skilte, som anviser de grundlæggende retningslinjer, når du besøger de religiøse seværdigheder.
Indkvartering i Vietnam
Når du planlægger din rejse til Vietnam, er der mange forskellige muligheder for overnatning, som imødekommer forskellige budgetter og præferencer. At bo på hotel er den mest almindelige form for indkvartering, og disse findes i mange forskellige prisklasser. Desuden findes der boutiquehoteller, som er mindre, men med mere charme og en mere autentisk oplevelse. Skal du besøge et naturskønt område eller ønsker du at bo tæt på stranden, kan du vælge at resort. De vietnameisske resorts tilbyder ofte luksuriøse faciliteter, såsom private strande, spa, fitness og egne restauranter. Den mere budgetvenlige mulighed er de såkaldte guesthouses, som er meget populære blandt backpackere. Det er enkle indkvarteringssteder, som typisk tilbyder fælles faciliteter.
Vietnams historie
Når man taler om Vietnams historie vil langt de fleste tænke på Vietnamkrigen fra 1955-1975, men Vietnams historie går flere århundrede tilbage i tiden. Befolkningen siges at være opstået mellem 200 fvt. og 200 evt., og har siden da budt på flere forsøg på mongolske og kinesiske invasioner. I perioden 1858-1885 blev Vietnam erobret af Frankrig, og senere af Japan fra 1941-1945. I 1955 brød Sydvietnam med USAs støtte og de kommunistiske Nordvietnam med Sovjetunionen og Kina i ryggen i krig efter flere års stridigheder. Den årelange krig fik stor indflydelse på landets historie, hvor flere millioner vietnamesere blev dræbt, soldater såvel som civile. I 1973 lykkedes at underskrive en fredaftale mellem alle parter, men kampene fortsatte indtil den sydvietnamesiske hærs kollaps og Saigons fald den 30. april 1975. Vietnam blev herefter genforenet under et kommunistisk styre, hvor Saigon blev omdøbt til Ho Chi Minh City til minde og den nordvietnamesiske sejrherre.
Bliv inspireret af vores rejseforslag
Smagen af Vietnam
Se det smukke Nordvietnam og afslut rejsen med afslapning ved Hoi Ans hvide sandstrande.
12 dage fra 22.500 DKK /person
Det bedste af Vietnam
Kom med på eventyr og oplev det bedste af Vietnam, når Topas viser vejen, fra det frodige Mekong delta og til de højeste bjerge i sydøst Asien.
17 dage fra 22.500 DKK /person
Bjerge og strande i det nordlige og centrale Vietnam
13 dage fra 19.500 DKK /person
Familieferie i Vietnam
I denne komplette familierejse kommer I både til hovedstaden Hanoi, bjergene i Sapa, på minicruise i Lan Ha Bay og strandferie i Hoi An.
15 dage fra 22.000 DKK /person
Det bedste af Sydvietnam
Oplev Mekong Deltaet fra cykel og båd, kom på vandring i junglen i Nam Cat Tien Nationalpark, og på cykel fra bjergene til stranden.
13 dage fra 23.000 DKK /person
Højdepunkter i Vietnam
Denne aktive rejse fra nord til syd i Vietnam, præsenterer dig for alt det bedste i landet – uanset om du vil dykke ned landets historie, kultur eller natur.
17 dage fra 26.500 DKK /person
Den store Vietnam-rundrejse
Denne aktive rejse går i dybden med fantastiske Vietnam – landets historie, kultur og natur.
20 dage fra 29.500 DKK /person
Smagen af Vietnam
Se det smukke Nordvietnam og afslut rejsen med afslapning ved Hoi Ans hvide sandstrande.
12 dage fra 22.500 DKK /person
Det bedste af Vietnam
Kom med på eventyr og oplev det bedste af Vietnam, når Topas viser vejen, fra det frodige Mekong delta og til de højeste bjerge i sydøst Asien.
17 dage fra 22.500 DKK /person
Bjerge og strande i det nordlige og centrale Vietnam
13 dage fra 19.500 DKK /person
Det bedste af Sydvietnam
Oplev Mekong Deltaet fra cykel og båd, kom på vandring i junglen i Nam Cat Tien Nationalpark, og på cykel fra bjergene til stranden.
13 dage fra 23.000 DKK /person
Familieferie i Vietnam
I denne komplette familierejse kommer I både til hovedstaden Hanoi, bjergene i Sapa, på minicruise i Lan Ha Bay og strandferie i Hoi An.
15 dage fra 22.000 DKK /person
Højdepunkter i Vietnam
Denne aktive rejse fra nord til syd i Vietnam, præsenterer dig for alt det bedste i landet – uanset om du vil dykke ned landets historie, kultur eller natur.
17 dage fra 26.500 DKK /person
Den store Vietnam-rundrejse
Denne aktive rejse går i dybden med fantastiske Vietnam – landets historie, kultur og natur.