Visum til Vietnam
Alt hvad du behøver at vide om visum til Vietnam
Vietnam er med sin rige kultur, naturlige skønhed og spændende historie en topdestination for rejsende fra hele verden. Inden du begiver dig ud på din rejse til dette fascinerende land, er det vigtigt at forstå visumkravene for at sikre en gnidningsløs og bekymringsfri oplevelse.
OBS: Denne guide er for rejsende med dansk statsborgerskab. Har du statsborgerskab i et andet land end Danmark, anbefaler vi dig at kontakte den vietnamesiske ambassade eller konsulat i dit hjemland. Du er også velkommen til at kontakte os, så vil vi guide dig på bedst mulig vis.
Visum til Vietnam - Kort fortalt
Danske statsborgere kan rejse visumfrit til Vietnam ved ophold op til 45 dage. Dit pas skal være gyldigt i 6 måneder ved indrejse og din flybillet skal tydeligt vise, at din hjemrejse er planlagt til senest 45 dage efter ankomst.
Skal du opholde dig i Vietnam 45-90 dage, skal du søge visum. Det kan gøres online på Vietnams immigrationsportal og tager normalt 3 arbejdsdage før du modtager det.
Ved ophold længere end 90 dage skal du søge visum på den vietnamesiske ambassade i København.
Du skal altid huske at medbringe dit visum udprintet.
Hvem skal søge visum til Vietnam?
De fleste udenlandske rejsende, uanset rejsens formål, skal have et visum for at indrejse i Vietnam. Visum er nødvendige for turisme, forretning, arbejde eller langvarige ophold.
Danske statsborgere kan rejse visumfrit, hvis opholdet i landet er planlagt til under 45 dage.
Hvornår skal jeg søge visum til Vietnam?
Hvis du som dansk statsborger skal besøge Vietnam i mere end 45 dage – Uanset om det er forretning eller fornøjelse – skal du søge visum.
Det er altid en god idé at søge visum i god tid, så du er sikker på at kunne komme ind i landet. Ved ophold mellem 45-90 dage kan du søge om et elektronisk visum, som typisk tager 3 arbejdsdage, men vores klare anbefaling er altid at søge i god tid.
Det er muligt at få et visum ved ankomst til Vietnam, men det kræver et godkendelsesbrev. Du kan sende din ansøgning om et godkendelsesbrev gennem en vietnamesisk rejsearrangør eller et visumagentur. Ved ankomst i en international lufthavn i Vietnam skal du medbringe dit godkendelsesbrev, pas og betaling af visumafgiften.
Hvordan får jeg et visum til Vietnam?
Som dansk statsborger er der flere måder at skaffe et visum til Vietnam på, afhængigt af rejsens formål og opholdets varighed:
Visum ved Ambassaden: Du kan ansøge om et vietnamesisk visum ved den vietnamesiske ambassade i København. Dette kræver normalt udfyldelse af ansøgningsskemaer, indsendelse af dokumenter og betaling af gebyrer. Ved ophold i Vietnam på over 90 dage, skal der altid søges visum ved ambassaden.
E-visum: Vietnam tilbyder også elektronisk visum med ophold i maks. 90 dage med indrejser gennem et antal udvalgte grænseovergange. Du kan ansøge om et e-visum online på den officielle vietnamesiske immigrationshjemmeside.
Visum ved Ankomst: Det er muligt at søge visum ved ankomst, men det indebærer en ansøgning om indrejsetilladelse via et rejsebureau, der arbejder sammen med de vietnamesiske immigrationsmyndigheder. Når din ansøgning er godkendt, får du et “Visumgodkendelsesbrev”, som du skal medbringe, når du ankommer til Vietnam. Ved ankomst i Vietnam skal du betale visumgebyret og få dit visumstempel i dit pas.
Regler for pas ved rejser til Vietnam
Som dansk statsborger gælder følgende pasregler, når du rejser til Vietnam.
- Dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder ved indrejsen.
- Danske forlængede pas anerkendes til ind- og udrejse.
- Danske nødpas (provisoriske pas) anerkendes kun ved udrejse. Ved udrejse skal du have et udrejsestempel i passet hos de vietnamesiske immigrationsmyndigheder. Dette kan tage op til 3 hverdage.
- EU-nødpas anerkendes kun ved udrejse.
- Tjek på forhånd om et eventuelt transitland på rejsen anerkender et dansk nødpas eller et EU-nødpas.
- Visse viseringer og stempler i dit pas kan medføre, at du kan blive nægtet indrejse.
- Hvis du har dansk flygtninge- eller fremmedpas, kan der gælde andre regler for ind- og udrejse. Inden du rejser, så kontakt Vietnams ambassade.
Du kan læse mere om reglerne for Visum og Pas til Vietnam for danske statsborgere på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Vi tilpasser og skræddersyr efter dine ønsker
Tag udgangspunkt i:
Det bedste af Vietnam
Kom med på eventyr og oplev det bedste af Vietnam, når Topas viser vejen, fra det frodige Mekong delta og til de højeste bjerge i sydøst Asien.
17 dage fra 22.500 DKK /person
Smagen af Vietnam
Se det smukke Nordvietnam og afslut rejsen med afslapning ved Hoi Ans hvide sandstrande.
12 dage fra 22.500 DKK /person
Det bedste af Sydvietnam
Oplev Mekong Deltaet fra cykel og båd, kom på vandring i junglen i Nam Cat Tien Nationalpark, og på cykel fra bjergene til stranden.
13 dage fra 23.000 DKK /person
Familieferie i Vietnam
I denne komplette familierejse kommer I både til hovedstaden Hanoi, bjergene i Sapa, på minicruise i Lan Ha Bay og strandferie i Hoi An.
15 dage fra 22.000 DKK /person
Den store Vietnam-rundrejse
Denne aktive rejse går i dybden med fantastiske Vietnam – landets historie, kultur og natur.
20 dage fra 29.500 DKK /person
Højdepunkter i Vietnam
Denne aktive rejse fra nord til syd i Vietnam, præsenterer dig for alt det bedste i landet – uanset om du vil dykke ned landets historie, kultur eller natur.