Hoteller

Destination: Hue

Pilgrimage Village

Pilgrimage Village Boutique resort & spa er et 5-stjernet resort i afslappende omgivelser, indrettet med fokus på afslapning

5/5

Størrelse: 173 værelser

Resortet ligger lidt uden for byen i rolige og afslappende omgivelser, dog ikke længere væk end at man sagtens kan udforske byen. Desuden er en del af de historiske monumenter placeret tæt på hotellet. Hotellet er indrettet ud fra traditionel vietnamesisk design med et moderne touch.

Poolen er fantastisk og er omringet af jungle og træer der giver følelsen af at man er fuldstændig isoleret fra resten af verden. Resortet har også en lækker spa afdeling hvor man kan prøve behandlinger med traditionelle vietnamesiske teknikker.

Værelser

Hotellet tilbyder både lækre værelser og villaer, værelserne er individuelt indrettet, men de klassisk inspirerede træmøbler går igen på alle værelser og i alle villaer.

Størrelsen varierer alt efter kategori fra 35m2 helt op til 350 m2 for den 4 værelses pool villa hotellet tilbyder. Uanset hvad dine ønsker er til luksuriøs indkvartering kan hotellet klare det.

Gastronomi

Resortet har 2 restauranter, 1 café og 2 barer, så uanset hvad behovet er kan resortet tilbyde det. Den ene restaurant ”Junrei” er bygget efter de traditionelle vietnamesiske metoder og er en af de største bygninger bygget på den måde. Udover den vidunderlige bygning tilbyder restauranten også lækre vietnamesiske fusionsretter og et stort udvalg af vin.

Hotellets anden restaurant ”Valley” ligger lige ud til søen og er bygget mere i moderne kunstnerisk stil. Maden er dejlig og i restauranten har du mulighed for at sidde udendørs og nyde de fantastiske omgivelser og din morgenmad. Hotellets Café tilbyder også morgenmad og en dejlig atmosfære.

Hotellets ene bar er ”Lobby baren” det er en sofistikeret bar hvor lyden af klaveret og de lækre drikkevarer skaber de perfekte rammer for en hyggelig aften. Hotellets anden bar er deres ”Pool Hut” der som navnet antyder ligger ved poolen og sikrer at forfriskninger altid er til rådighed når der slappes af ved poolen.

Oplevelser

Oplev Hues rige kulturelle arv, der omfavner kejserlige monumenter, enestående arkitektur og autentisk vietnamesisk historie.

Læs mere om oplevelser omkring Hue her.

Besøg Hue på denne pakkerejse

Den store Vietnam-rundrejse



Denne aktive rejse går i dybden med fantastiske Vietnam – landets historie, kultur og natur.

20 dage fra 29.500 DKK /person